Happy Hipster Huen er god til dig, som lige har lært at strikke ret og vrang. Der bruges flere forskellige strikketeknikker, som bliver gennemgået grundigt i den medfølgende video. Sværhedsgraden er 2/5. Kan du strikke ret og vrang, og finde ud af at slå masker op? Så er denne hue et godt bud på dit næste strikkeprojekt.
Strikkefasthed
12 masker i glatstrik på pind 6 mm = 10 cm
Garnforslag og garnforbrug
Der er flere muligheder for valg af garn. Jeg deler løbende garnalternativer på bloggen lige her, hvor i også kan finde direkte links til alt garnet.
Blå/hvid hue og grøn hue: 2 nøgler 100% Superwash Wool og 1 nøgle Wool Blend (Bambus/uld). Begge fra Søstrenene Grene
Lyserød/hvid hue: 1 nøgle New Sky Light og 1 nøgle Easy Care Classic. Begge fra Mayflower.
Pinde
Rundpind 6 mm
Rundpind 5,5 mm
Evt. strømpepinde i samme størrelse, hvis du ikke ønsker at bruge magic loop.
Hvis man strikker en smule, kan de være smart at købe et rundpindesæt. Læs om mit yndlingssæt lige her